Driftinformation:
0 Afbrud

Deltag i forskningsprojekt om solcelleanlæg 

Hjælp os med at indsamle viden om solcelleanlæg og hverdagsforbrug. Vi søger seks-otte familier, der vil være med i et interview om, hvorfor de har solceller.

Det forventes, at privatejede solcelleanlæg vil bidrage til udbygningen af vedvarende energi i Danmark. Derfor ønsker vi at kende kundernes ønsker og behov, så vi overordnet kan planlægge vedligeholdelse og udbygning af nettet i overensstemmelse hermed.

Målet med undersøgelsen er at få viden om, hvordan solcelleanlæg integreres og forstås i hverdagen. Vigtig viden, som kan bidrage til udviklingen af bedre og mere langsigtede løsninger, der fungerer i praksis. Derfor vil vi meget gerne tale med dig, og høre om:

  • Hvad var afgørende for at I har anskaffet et solcelleanlæg?
  • Påvirker det, at I producerer energi selv, den måde som I bruger elektriske apparater (fx hvornår I bruger dem)?
  • Hvad er ulemperne og fordelene ved at have et anlæg?
  • Hvordan indgår spørgsmålet om energi og energiforbrug? Hvordan taler I om det og hvornår, hvis det overhovedet er interessant?

Praktisk om interviewet

Vi håber, at du vil medvirke i et interview på 1-1,5 time før eller efter sommerferien 2019. Som minimum forventes det, at et hustandsmedlem deltager, men evt. partner eller familiemedlemmer er mere end velkomne, og det er kun en fordel i forhold til at få flest mulige perspektiver på, hvordan teknologierne indvirker på familiens dagligdag.

Hvordan kan du deltage?

Har du lyst til at være med, skal du udfylde formularen nedenfor og sende til Cerius, som vil bede dig svare på en række konkrete spørgsmål om boligens alder, afregningsform, antal medlemmer i husstanden mv. Dernæst vil du blive kontaktet af forskere fra Statens Byggeforskningsinstitut, som vil give dig et mere deltaljeret program ogforetage interviewet.

Forskningsprojektet

Interviewet er del af forskningsprojektet ”Solcelleejernes motivation og adfærd som prosumer”. Projektet er finansieret af under ForskEl-programmet, og udføres i et samarbejde mellem Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet, Eniig Holding A/S og Cerius.

Kontaktperson

Kontakt projektlederEva Sass Lauritsen, hvis du har spørgsmål.

Kontakt os

70 29 20 24

Man-fre kl. 07.00-15.00
(Lukket på alle helligdage)

info@cerius.dk


Cerius

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge
CVR-nummer 28 11 32 85

Cookiepolitik | Politiker

© Cerius 2019