Driftinformation:
2 Afbrud
NYHED 14. MARTS 2019

Nyt om summationsmålere

Egenproducenter får mulighed for summationsmåler.

Alle netkunder i Cerius er i dag udstyret med en fasemåler. Med en ny bekendtgørelse* får egenproducenter mulighed for at få målt deres forbrug/produktion med en summationsmåler. Det er dog ikke alle, der har krav på at få en summationsmåler gratis.

Hvem får tilbudt summationsmålere?

Alle nettoafregnede kunder kan få en summationsmåler – derfor er Cerius gået i gang med at bestille de nye målere hjem. Desværre er der lang leveringstid, og vi forventer ikke at have de nye målere på lager før midt i 2019. Det betyder, der vil være to muligheder for Cerius’ nettoafregnede netkunder.

  1. Helt nye egenproducenter (hvor der tilsluttes både forbrug og produktion samtidigt) tilmeldt efter den 1. februar 2019
    Disse vil i første omgang få opsat en fasemåler ligesom hidtil. Når vi har modtaget summationsmålerne, vil Cerius udskifte fasemåleren til en summationsmåler uden beregning for kunden.
  2. Eksisterende egenproducenter og fremtidige egenproducenter, der allerede har en fasemåler
    Disse kan vælge at lade fasemåleren udskifte for egen regning. De skal henvende sig til en autoriseret el-installatør og bede denne om at få måleren udskiftet til en summationsmåler. Udover regningen til el-installatøren vil de også modtage en regning fra Cerius på målerens pris samt et administrativt tillæg for det arbejde, der udføres i forbindelse med systemændringer og håndtering af målerbyttet.

Prisen på en summationsmåler bliver omkring 1.500 kr. + moms. Den nøjagtige pris kender vi først senere. Prisen på det administrative tillæg kan vi ikke oplyse endnu.

Læs mere under punktet Målerprincip
Montor og kunde

Vil du vide mere?

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om forskellen på de to måleprincipper og konsekvensen heraf inden for de forskellige nettoafregningsgrupper, der findes, kan du finde yderligere information i notat fraDansk Energi.

Bekendtgørelser på området

* Rammerne for egenproducenter, herunder hvordan deres produktion/forbrug måles, er udstukket i ”Bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget” (BEK nr. 75), der gælder fra d. 1. februar 2019, og ”Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet” (BEK nr. 999 med senere ændringer i BEK nr. 1749).

Informationen her på siden vil blive opdateret i takt med, at de enkelte forhold afklares.

Dansk Energi har ultimo februar 2019 informeret om den nye bekendtgørelse og status for de danske netselskaber.Se pdf

Kontakt os

70 29 20 24

Man-fre kl. 07.00-15.00
(Lukket på alle helligdage)

info@cerius.dk


Cerius

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge
CVR-nummer 28 11 32 85

Cookiepolitik | Politiker

© Cerius 2017