Driftinformation:
0 Afbrud
Forventet årsforbrug

Procedure for fastsættelse af forventet årsforbrug

Gældende pr. 1. november 2017

Beskrivelse af procedure

Hvordan fastsætter Cerius det forventede årsforbrug for et aftagepunkt

Cerius følger Energinet’s forskrift H2, afsnit 5.2 om fastsættelse af forventet årsforbrug.

Udgangspunktet er, at det forventede årsforbrug sættes lig med det senest målte 12-måneders forbrug på det pågældende målepunkt opgjort i kWh/år.

Ved nye installationer anvendes forventet årsforbrug jævnfør Dansk Energis branchekoder. Der beregnes et nyt forventet årsforbrug ud fra det faktiske forbrug efter 120 dage.

Ved skift af afregningsform beregnes forbrug ud fra en residual-kurve i perioden, hvor forbruget er skabelonafregnet, og i perioden hvor forbruget er flex- eller timeafregnet, opsummeres timeværdierne fra en EDM-profil. De to tal lægges sammen og udgør det forventede årsforbrug.

Hvor ofte opdaterer Cerius det forventede årsforbrug for et aftagepunkt

Cerius genberegner det forventede årsforbrug ved flytninger, samt aperiodiske og periodiske aflæsninger.

Der sker desuden automatisk genberegning af et indsendt årsforbrug ved næste aflæsning.

Herudover er det ikke muligt at ændre det forventede årsfor-brug for en længere periode.

Hvilken procedure følger Cerius, hvis elleverandør eller kunde ønsker justering af forventet årsforbrug

Hvis en kunde via sin elleverandør anmoder om ændring af forventet årsforbrug ud fra en fremtidig forventning, bliver anmodningen accepteret per automatik, hvis ændringen ligger indenfor 25 % af det aktuelle forventede årsforbrug ellerunder 5.000 KWh i forhold til det aktuelle forventede årsforbrug.

Hvis ændringen falder uden for de nævnte grænser, afvises anmodningen automatisk.

Bemærk at elleverandøren ikke får besked om anmodninger, der afvises.

Alle processer sker automatisk, og der foretages således ikke manuelle vurderinger af anmodninger, der afvises.

Kontakt os

70 29 20 24

Man-fre kl. 07.00-15.00
(Lukket på alle helligdage)

info@cerius.dk


Cerius

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge        CVR-nummer 28 11 32 85                            EAN-nummer 579 000 166 2264

© Cerius 2017