Driftinformation:
0 Afbrud
PROFESSIONELLE

Spørgsmål og svar

Installatørmøde 2016

Spørgsmål fra installatørerneSvar fra Cerius
Hvordan dækkers udgifter til udskiftning af stiksikring?

Og hvor lang tid må der gå i mellem udskiftning af stiksikring på samme ejendom?
Cerius dækker som udgangspunkt altid den første udskiftning.
Ved gentagne udskiftninger vil refusion af udgiften blive vurderet fra sag til sag.
Hvorfor skal der efter 1. april 2016 først opsættes en rød måler og så en grå måler på en midlertidige installationer i forbindelse med parcelhus byggeri – nu fremsendes kun én måler der først fungerer som byggestrømsmåler og ved færdigmelding overgår til at være permanent måler?I forbindelse med indførelse af Engrosmarkedet har Cerius vurderet at denne procedure vil sikre en højere hjemtagelsesprocent af målerdata.
Hvordan kan jeg se på måleren om der er afbrudt for strømmen på en installation der kan fjernafbrydes? Forslag fra installatør om udarbejdelse af en video, som beskriver dette.

For Echelon målerne gælder:
1. at den blinker blåt, når den fjernafbrudt
2. at den lyser konstant, når den er klar til gentilslutning

Vil der komme generel information til danskerne omkring det frie el-valg (indførelse af Engrosmodellen) – Reklamer, dagspressen m.m.? Vi forventer der vil blive informeret centralt eksempelvis via OBS, Tekniq m.m.
Hvorfor det er Net-selskabet, som skal opkræve afgifter?Det er lovgivningsmæssigt bestemt.
Hvad sker der hvis en el-leverandør går konkurs?El-leverandørens kunder fordeles efter et forud fastsat fordelingsmønster, alt efter hvilke og hvor mange el-leverandører der har ønsket at overtage kunder fra konkursramte selskaber.
Er det muligt, at se dato, samt tidspunkt for seneste opdatering af måler? Nej det er ikke muligt. Informationer om måleren kan udelukkende ses ud fra den trykte mærkning.
Hvordan bliver processen for etablering af et nyt målepunkt efter den 01.04.16, hvor der først fremsendes måler, når ”kunden” har valgt elleverandør?Cerius fremsender aftagernummeret til kunden. Kunden skal vælge el-leverandør, før der fremsendes måler. Henvisning til ny hjemmeside www.elpris.dk for valg af elleverandør.

Såfremt der opsættes måler, før der er valgt el-leverandør på målepunktet, er der ingen til at fakturere forbruget. Det betyder at dette forbrug alene kan henregnes som nettab for netselskabet. Derfor ingen måler før der er valgt el-leverandør.
Hvilke krævede ”kunde” data skal fremgå ved tilmelding efter 1.4.2016?
Kundens adresse, SKAL være korrekt, så de kan valideres op mod CPR registret.

For Erhvervskunder skal der altid fremgå CVR.nr. For firmaer/offentlige instanser, som bruger EAN.nr er dette påkrævet.
De rapporter, som udarbejdes af Dansk Brandteknisk Institut i.f.m. brændt måler vil de blive udleveret til installatøren? Nej – det er der ingen planer om.
Fra 1.4.2016 ændres retningslinjerne for hvilende rettigheder fra uendeligt til 10 år fra installationen er udgået. Og hvordan tolkes det for områder, hvor der er betalt og foretaget fælles udstykning af et nyt boligområde (fællesindtegnede områder)?Alle installationer der er udgået før 31.03.16, vil have hvilende rettigheder til 31.3.2026! For udstykninger vil de hvilende rettigheder først udgå, når der har været bygget på matriklen!
Kan man se belastningskurver på Kamstrupmålere? Nej det kan man ikke.
Vil der fra d. 01.04.2016 vil blive udleveret Echelonmålere i Roskilde.
Nej det vil der ikke. Der ligger en aftale om brug af Kamstrup målere til mindst 01.07.2019. Der hjemtages flere forsyningsarter på elmåleren.
Må installatør gentilslutte efter kl. 14.00, hvis der er fejlafbrudt?
Kun ifølge aftale med Netcenteret!
Vil der blive afbrudt om fredagen ved restance sager?
Nej, det vil der ikke.
Er der krav til installatørens rolle i.f.t valg af elleverandør for kunden efter 1.4.2016?
Som udgangspunkt nej. Men det kunne forventes at kunden vil rådføre sig med Jer.
Hvordan får kunden adgang til DH (DataHubben)?
Kunden skal kontakte sin el-leverandør for adgang.
Sørger Cerius for strømtransformere til byggestrøms installationer? Nej, der er ingen forskel på almindelige og byggestrøms installationer. Det skal installatøren selv sørge for.
Betaler Cerius for bræt klemmerække?
Ja, det gør vi, medmindre der ønskes tilslutning i et andet kabelskab end det anviste, hvor der ikke er plads til tilslutningen. Tilsvarende betales der for tilslutning af midlertidige installationer, der ønskes tilsluttet i et skab, hvor der ikke er plads.
Hvorfor rykkes der for opsætning af måler, i de tilfælde der ikke er plads i kabelskabet og der derfor afventes isætning af Sikringsliste eller skift af skab?Det gør der fordi, Cerius desværre ikke kan se der er en opgave der skal udføres, før der kan tilsluttes i det system der genererer rykkerlisten. Processen vil blive gennemgået for at finde en mere optimal tilgang.

Installatørerne opfordres til først at anmode om måler, 5 dage før den anførte udførelses tid indtræffer

Spørgsmål og svar fra installatørmøderne afholdt den 01. marts 2016 i Haslev, den 03. marts 2016 i Svinninge, den 08. marts 2016 i Roskilde og den 10. marts 2016 i Nykøbing Falster.

Kontakt os

70 29 20 24

Man-fre kl. 07.00-15.00
(Lukket på alle helligdage)

info@cerius.dk


Cerius

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge
CVR-nummer 28 11 32 85
EAN-nummer 579 000 166 2264

Cookiepolitik | Politiker

© Cerius 2017