Driftinformation:
0 Afbrud
Nyhedsbrev

Nyhedsbrev fra marts 2018

Som vi fortalte i det sidste nyhedsbrev i 2017, så har SEAS-NVE Net per 1. januar 2018 skiftet navn til Cerius. Navneændringen skyldes en ændring i Lov om Elforsyning, der har medført at koncernforbundne netselskaber, som f.eks. SEAS-NVE Net ikke længere må dele navn med koncernen. Derfor har vi skiftet navn til Cerius.

Lovændringen har ikke medført ændringer i netselskabernes arbejdsområde, og derfor er der ikke ændret på hverken processer eller arbejdsgange i forhold til jeres dag-til-dag kontakt med os.

Vores hovednummer er stadigvæk 7029 2024.

Hvis du henvender dig på mail, så har vi tre forskellige indgange:

teknik@cerius.dk– Denne mail skal bruges til henvendelser vedrørende tilmeldinger større end 63 Ampere

nettilslutninger@cerius.dk – Denne mail skal bruges henvendelser vedrørende store produktions-, VE eller forbrugsanlæg

info@cerius.dk - Denne mail skal bruges til alle øvrige henvendelser, herunder ledningsejeropgaver og tilmeldinger mindre end 63 Ampere.

I Cerius betaler vi omkostningerne til udskiftning af den første stiksikring, der springer på en installation. Kun i de tilfælde, hvor sprængningen skyldes overbelastning eller en fejl i installationen, opkræver vi betaling af netkunden.

Inden du kører ud til en netkunde i forbindelse med udskiftning af en stiksikring, skal du kontakte vores Tekniske Kundesupport på telefon 70 29 20 24. På den måde undgår du at køre forgæves, i de tilfælde hvor vi allerede har kendskab til fejlen. Du skal være opmærksom på, at vi kun betaler for udkald til lokalområdet (en radius på 50 kilometer), og at alle 3 stiksikringer skal skiftes samtidig.

Her kan du bestille stiksikringsmateriel.

Fra den 1. januar har du ikke længere skulle bruge ”Installatør-fejlmelding” blanketten.
Det har medført, at vi har lavet lidt om i vores arbejdsgang angående fakturering og at jeres faktura fremover skal indeholde informationer om:

  • Kundens navn og adresse inklusiv postnummer
  • Dato og tidspunkt for udførelse af arbejdet
  • Årsag til udskiftning af stikledningssikring

Bemærk at Cerius kun modtager elektroniske fakturaer. Hvis dit regnskabssystem ikke kan generere en elektronisk faktura, kan den gratis service SPROOM benyttes. Den findes på www.sproom.net.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til vores Tekniske Kundesupport på telefon 70 29 20 24

I forbindelse med navneændringen skal i bemærke, at hverken Cerius eller andre virksomheder i SEAS-NVE koncernen fremadrettet tilbyder ydelser som eksempelvis afsætning af stikledninger eller målevognsydelser (fejl udmåling etc.) på stikledninger.

Kontakt os

70 29 20 24

Man-fre kl. 07.00-15.00
(Lukket på alle helligdage)

info@cerius.dk


Cerius

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge
CVR-nummer 28 11 32 85

Cookiepolitik | Politiker

© Cerius 2017