Driftinformation:
0 Afbrud
Nyhedsbrev

Nyhedsbrev maj 2018

I branchen er der stor fokus på at sikre en høj datakvalitet. Specielt omkring navne og adresser har netselskaberne oplevet, at kvaliteten er faldet efter indførelse af engrosmodellen. Derfor arbejdes der på at stille større krav til alle aktører i el-branchen.

Vi validerer allerede alle tilmeldinger mod sitet Danmarks Adresser og afviser dem der ikke findes.

Kom endnu mere på forkant og tjek en ekstra gang på Danmarks Adresser, hvis Installationsblanketten ikke kan validere den adresse du forsøger at tilmelde på.


Vi har temmelig mange ældre tilmeldinger liggende under Aktuelle sager. Vi går dem i gennem fra den ældste ende og lukker dem vi kan se der er opsat måler på
En opfordring herfra er: Vær med til at få lukket tilmeldinger der er færdigbehandlet = har fået opsat måler – så hjælper vi hinanden med at få et bedre overblik.


Første januar 2018 overtog Energistyrelsen behandlingen af VE anlæg. I den forbindelse er vi blevet opmærksomme på, at det er rigtig vigtigt, at vi får den rigtige information om hvilken nettoafregningsgruppe kunden har fået tilsagn om. Hjælp kunden, dig selv og os og vedhæft tilmeldingen en kopi af det brev kunden har fået fra Energistyrelsen om tilsagn.

Når du har en tilmelding på et VE anlæg, SKAL der foreligge en anvisning INDEN anlægget tilsluttes.

Cerius har valgt at udfase KAMSTRUP målere i vores forsyningsområde. Det betyder, at fra den 25. maj 2018 vil du som elinstallatør modtage en Echelon måler i stedet for en KAMSTRUP måler i Roskilde området.

Vi har endvidere valgt at følge Fællesregulativets retningslinjer for hvilke spændingsniveauer der kan tilsluttes vores net. Det betyder at fremover tilsluttes alene 230V, 400V og 690V på lavspændings


Inden du kører ud til en netkunde i forbindelse med udskiftning af en stiksikring, skal du kontakte vores Tekniske Kundesupport på telefon 70 29 20 24. På den måde undgår du at køre forgæves, i de tilfælde hvor vi allerede har kendskab til fejlen. Alle 3 stiksikringer skal skiftes samtidig.

Blanketten ”Installatør-fejlmelding” skal ikke længere benyttes. Fremover skal fakturaen fremsendes elektronisk til Ean-nr. 579 000 166 2233 med information om:

Kundens navn og adresse
Dato og tidspunkt
Årsag til udskiftning

Kan dit regnskabssystem ikke generere en elektronisk faktura, kan du benytte den gratis service SPROOM.

Kontakt os

70 29 20 24

Man-fre kl. 07.00-15.00
(Lukket på alle helligdage)

info@cerius.dk


Cerius

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge
CVR-nummer 28 11 32 85

Cookiepolitik | Politiker

© Cerius 2017