Driftinformation:
0 Afbrud
Nyhedsbrev

Nyhedsbrev juni 2018

Fra den 1. juli 2018 er det ikke længere muligt at tilmelde en installation uden måler.

Fra og med 31. december 2020, skal alt elforbrug være fjernaflæst, jfr. bekendtgørelse nr. 1358 af 3. december 2013 om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget.
Kravet om fjernaflæsning af elforbruget, gælder alt elforbrug i nettet. Det gælder således også de installationer, som tidligere har kunnet tilsluttes uden måler.

Dog kan luftværnssirener, som den eneste undtagelse, indtil videre fortsat tilmeldes uden måler.

Ændringen gælder for alle nye installationer og ved ændring af eksisterende installation efter den 1. juli 2018.

Tilslutningsbidraget for 1-fasede installationer under 1 kVA er fortsat det samme, selvom der fremover skal være måler på installationen.

Omkostningen til ændring af en installation, så der er plads til opsætning af måler, og selve opsætningen af måleren, påhviler ejer af installationen. Cerius A/S betaler selve måleren.

Når du i forbindelse med udvidelse eller ændring på en eksisterende installation bestiller et målerbytte, skal du være opmærksom på at, Cerius hjemtager den eksisterende måler samtidig med at den nye opsættes.

Dette skyldes at Datahub kun kan administrere en måler på en installation.

Såfremt du har brug for at holde spænding på den ”gamle” tavle i en overgangsperiode, skal denne forsynes via den nye målertavle.

Alternativ er du velkommen til at fremsende tilmelding på en midlertidig installation, hvor der såfremt der er valgt el leverandør, opsættes en midlertidig måler på det ”gamle” målefelt samtidig med målerbyttet.

Når du opretter en tilmelding på en udvidelse af eller en ny installation, så påfør e-mail adresse på fakturamodtager på tilmeldingen. Så sender vi faktura og Tilslutningsbrevet på mail – det sparer tid og sikrer kunden hurtigt får sit aftagernummer og dermed kan få valgt elleverandør og betalt tilslutningsbidrag, så I kan komme videre med opgaven.

Fra og med den 12. juni 2018 er vilkårene for tilslutning af ladestandere ændret. Cerius følger brancheanvisningen og har anmeldt den nye ordning som kun giver reduceret tilslutningsbidrag til ladestandere under 50 kW, der opsættes i det offentlige rum. Læs mere om det her på hjemmesiden

Kontakt os

70 29 20 24

Man-fre kl. 07.00-15.00
(Lukket på alle helligdage)

info@cerius.dk


Cerius

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge
CVR-nummer 28 11 32 85

Cookiepolitik | Politiker

© Cerius 2017