Markedsbaseret fleksibilitet
Pilotprojektet undersøger, om fleksibilitet fra kunder kan være en konkurrencedygtig løsning. Formålet er at afhjælpe det stigende pres på elnettet og reducere flaskehalse – som et alternativ til traditionel netudbygning.
Ansøgningsprocessen
I overblikket nedenfor kan du læse om de forskellige trin i ansøgningsprocessen – og hvad der skal til for at kvalificere dig til udbuddet.
Pilotprojekt
I pilotprojektet afprøver Cerius markedsbaseret fleksibilitet som et alternativ til traditionel netforstærkning i udvalgte områder. Projektet skal give os erfaring med processer, leverancesikkerhed og prisniveau samt danne et solidt grundlag for at vurdere, hvornår fleksibilitet er en omkostningseffektiv løsning, og hvilke rammer der bedst understøtter et velfungerende marked.
Nedregulering af forbrug (MW)
Vi søger en fleksibilitetsydelse, hvor forbruget kan nedreguleres relativt hurtigt efter behov. Ydelsen kan blive relevant i særlige driftssituationer, ved koblinger eller i perioder med høj belastning. Nedreguleringen skal kunne gennemføres cirka 15 minutter efter, at vi har givet besked.
Det er muligt at byde på en mindre del af det samlede behov. De præcise rammer for leverancen – herunder geografisk område, tidsperioder og forventet aktiveringshyppighed – fremgår af udbudsmaterialet.
Lige vilkår for alle bydere
Processen tilrettelægges åbent, så alle relevante aktører kan byde ind på lige vilkår. De aktiver, der indgår i buddet, være i drift, tilsluttet med fuldt leveringsomfang og placeret inden for det geografiske område, der er omfattet af udbuddet. Anlæg på BNA‑vilkår kan ikke indgå.
Leverandøren er ansvarlig for at indgå aftaler med de deltagende slutkunder og sikre, at rådigheden er til stede i hele leveringsperioden.
Tildeling sker på objektive kriterier
Bud skal leve op til krav og specifikationer og vurderes ud fra pris i forhold til et relevant alternativ (fx netforstærkning). Bud afgives med to prisdele: (1) en rådighedsbetaling (engangsbetaling) for at stå til rådighed i perioden og (2) en aktiveringsbetaling som pris pr. MWh for faktisk leverance ved aktivering.
Lorem imsum
Afregning ved aktivering følger den leverede andel og er indrettet, så underleverance får tydelige konsekvenser.
- ≥ 80% leverance: betaling følger leverancen 1:1 (fx 90% leverance → 90% betaling).
- 50–79% leverance: der betales 50% af leverancen (fx 60% leverance → 30% betaling).
- 30–49% leverance: der betales 25% af leverancen (fx 35% leverance → 8,75% betaling).
- < 30% leverance: honoreres ikke og udløser advarsel.
- 2 advarsler medfører udelukkelse fra næste aktivering.
Udbudsprocessen er lukket
De aktører som har “vundet” udbud er blevet kontaktet.
Det aktuelle fleksibilitetsbehov
Se det aktuelle fleksibilitetsbehov som efterspørges.
Hvad har I anmeldt og hvorfor?
I samarbejde med TREFOR El-net har vi udviklet og anmeldt en midlertidig metode, der gør det muligt at gennemføre pilotprojekter med fokus på fleksibilitet i elnettet.
Metoden skal give os praktisk indsigt i, om der findes et reelt potentiale for at indkøbe fleksibilitet som løsning på flaskehalse i distributionsnettet. Derudover undersøger vi, om der er økonomisk balance mellem det, vi som netvirksomhed kan tilbyde, og det fleksibilitetsleverandører forventer at modtage. Det er første gang, denne økonomiske dimension bliver testet i praksis – til trods for, at der allerede er gennemført mange fleksibilitetsprojekter.
Hvem kan bidrage med fleksibilitet?
Alle med et fleksibelt elforbrug kan i princippet bidrage.
I praksis ser vi dog ind i et behov for større effektmæssig nedregulering, og derfor forventer vi primært at samarbejde med større enkeltkunder samt aggregatorer, der samler fleksibilitet fra mange mindre forbrugere.
Hvornår træder metoden i kraft?
Det afhænger af, hvor lang tid godkendelsesprocessen tager.
Hvordan fastsætter I betaling for fleksibilitet?
Vi fastsætter vi din betaling ud fra, hvad det maksimalt vil koste at udbygge elnettet det konkrete sted – og den pris kan variere betydeligt.
Hvorfor er det en midlertidig metode?
Vi har valgt at udvikle en midlertidig metode for at samle erfaringer og viden, inden branchen tager fat på en fælles tilgang, der skal omfatte alle elnetselskaber og Energinet.
Generelt er markedet for fleksibilitet stadig meget nyt, og ingen har endnu opbygget praktisk erfaring. Samtidig mangler de fremtidige rammer stadig at falde på plads.
Derfor prioriterer vi at teste løsninger gennem pilotprojekter. På den måde sikrer vi, at både vi og andre aktører får et solidt erfaringsgrundlag, før vi investerer tid og ressourcer i en fuldt udbygget, markedsbaseret metode til at indkøbe fleksibilitet og håndtere “flaskehalse” i elnettet.
Hvornår deler I erfaringer og viden fra pilotprojektet?
Vi forventer at dele erfaringer og viden, undervejs i pilotprojektet.
Vi forventer at dele de første erfaringer i Q1 xxxx.