Om Cerius
Hvem er Cerius?
Som netselskab forsyner Cerius vores netkunder med strøm på grundlag af bevillinger og ifølge lovkrav om elforsyning.
Cerius ejer og driver elnettet i Nordvest-, Midt- og Sydsjælland, Lolland-Falster og øerne. Det er mere end 25.000 km elnet, hvor vi forsyner cirka 400.000 elinstallationer med strøm. Heraf er cirka 338.000 installationer i private boliger og cirka 64.000 i virksomheder.
Navnet Cerius lægger sig op ad Sirius, der er den klareste stjerne på den nordlige nattehimmel. Ordlyden af Cerius minder om det engelske ord ’serious’, hvilket kendetegner vores tilgang til kundeservice.
Antal installationer | Antal private installationer | Antal Erhvervsinstallationer | Samlet antal installationer |
Pr. 1. februar 2021 | 339.218 | 64.895 | 404.113 |
Strøm du kan stole på
Cerius overvåger og vedligeholder elnettet for at sikre høj leveringssikkerhed. Både husstande og virksomheder er afhængige af strøm i hverdagen,døgnet rundt, og Cerius’ netkunder har strøm i stikkontakten i mere end 99,9 procent af tiden.
Organisation
Cerius er et selskab i Andel-koncernen. Direktør for Cerius er Jens Fossar Madsen.

Kontakt os
70 29 20 24
Man-fre kl. 07.00-15.00
(Lukket på alle helligdage)
Cerius
Hovedgaden 36, 4520 Svinninge
CVR-nummer 28 11 32 85
Cookiepolitik | Politikker | Whistleblowerordning
© Cerius 2021