Kontakt os
Dine muligheder for at at kontakte os afhænger af, hvad din henvendelse drejer sig om, og hvem du repræsenterer. Her på siden får du hjælp til at finde det rigtige sted at henvende dig.
Hvem er Cerius?
Som elnetselskab har vi ansvar for vores fælles elnet På Nordvest-, Midt- og Sydsjælland, Lolland-Falster og øerne. Vi ejer kablerne i jorden og de elmålere, der måler dit forbrug.
Projekter
Vi skaber elnet til fremtidens samfund og deltager løbende i større projekter. Her kan du læse om nogle af vores projekter.
Data om elnettet
Her kan du se elforbruget på Nordvest-, Midt- og Sydsjælland, Lolland-Falster og øerne, hvor Cerius driver elnettet. Du kan enten indtaste en adresse for at se forbruget i et lokalområde, eller du kan følge og sammenligne elforbruget i de kommuner, vi forsyner.
Presse og udgivelser
Her kan du læse de seneste nyheder fra Cerius og finde kontaktoplysninger til vores presseansvarlige, hvis du skal bruge en kommentar. Du kan også finde vores udgivelser med information om, hvad det kræver at få tilsluttet nye forbrugs- og produktionsanlæg til elnettet, eller hvordan man kan oprette energifællesskaber.
Ledige job
Vil du være med til at understøtte den grønne omstilling og sikre et stabilt og fremtidssikret elnet, så hører vi altid gerne fra dig.

Markedsbaseret fleksibilitet

I Cerius vil vi undersøge, hvordan fleksibilitet kan aflaste elnettet som alternativ til netudbygning. Målet er at udvikle markedsprodukter, der styrker samarbejdet mellem elnetselskaber og kommercielle aktører.

Fleksibilitet som alternativ til udbygning af elnettet

Den stigende elektrificering lægger pres på elnettet med risiko for, at den øgede belastning eller fejl i elnettet forårsager såkaldte “flaskehalse”. Som et alternativ til den hidtil eneste løsning – netudbygning- og forstærkning – har Cerius anmeldt en midlertidig og afgrænset metode til et pilotprojekt om fleksibilitet. Projektet fungerer som et alternativ til at udvide kapaciteten i elnettet under hovedtransformerstationer.

Formålet med pilotprojektet er at bidrage til udviklingen af standardiserede markedsprodukter, som vi kan anvende til fremskaffelse af fleksibilitet. Udviklingen af sådanne produkter forudsætter en fælles forståelse af behovet for fleksibilitet i driften i elnettet.

Pilotprojektet er et vigtigt første skridt i etableringen af en dialog mellem elnetselskaberne og de kommercielle aktører. Sammen kan vi få et klarere billede af de udfordringer, elnetselskaberne står med – og af, hvordan markedsbaseret fleksibilitet kan være en del af løsningen.

Anmeldelsen afventer i øjeblikket myndighedernes godkendelse.

Siden her vil blive opdateret løbende med nyt om projekterne.

Senest opdateret 22. september 2025.

Faq
Ofte stillede spørgsmål

I samarbejde med TREFOR El-net har vi udviklet og anmeldt en midlertidig metode, der gør det muligt at gennemføre pilotprojekter med fokus på fleksibilitet i elnettet.

Metoden skal give os praktisk indsigt i, om der findes et reelt potentiale for at indkøbe fleksibilitet som løsning på flaskehalse i distributionsnettet. Derudover undersøger vi, om der er økonomisk balance mellem det, vi som netvirksomhed kan tilbyde, og det fleksibilitetsleverandører forventer at modtage. Det er første gang, denne økonomiske dimension bliver testet i praksis – til trods for, at der allerede er gennemført mange fleksibilitetsprojekter.

Alle med et fleksibelt elforbrug kan i princippet bidrage.

I praksis ser vi dog ind i et behov for større effektmæssig nedregulering, og derfor forventer vi primært at samarbejde med større enkeltkunder samt aggregatorer, der samler fleksibilitet fra mange mindre forbrugere.

Det afhænger af, hvor lang tid godkendelsesprocessen tager.

Vi fastsætter vi din betaling ud fra, hvad det maksimalt vil koste at udbygge elnettet det konkrete sted – og den pris kan variere betydeligt.

Vi har valgt at udvikle en midlertidig metode for at samle erfaringer og viden, inden branchen tager fat på en fælles tilgang, der skal omfatte alle elnetselskaber og Energinet.

Generelt er markedet for fleksibilitet stadig meget nyt, og ingen har endnu opbygget praktisk erfaring. Samtidig mangler de fremtidige rammer stadig at falde på plads.

Derfor prioriterer vi at teste løsninger gennem pilotprojekter. På den måde sikrer vi, at både vi og andre aktører får et solidt erfaringsgrundlag, før vi investerer tid og ressourcer i en fuldt udbygget, markedsbaseret metode til at indkøbe fleksibilitet og håndtere “flaskehalse” i elnettet.