Er strømmen gået?
Her finder du et overblik over de strømafbrydelser, vi har registreret lige nu. Du finder også information om, hvad du kan gøre, når du står midt i en strømafbrydelse.
Priser og forbrug
Her kan du læse, hvad du som elnetkunde betaler til Cerius. Du kan også blive klogere på, hvor meget af din samlede elregning, der dækker brugen af elnettet til at transportere din strøm.
Din tilslutning
Her kan du finde information om vilkår for din tilslutning til elnettet. Du kan også læse om, hvordan elmåleren virker og, hvordan du kan bruge den til at følge dit elforbrug.
Hjælp og kontakt​
Find hurtigt svar på de spørgsmål, vi oftest bliver stillet. Hvis du gerne vil tale med en medarbejder hos os, finder du vores telefonnummer nederst på siden.

1. oktober træder vores vintertariffer igen i kraft

Det seneste halve år har elkunderne i Østdanmark nydt godt af lave tariffer, som er prisen for fragt af strøm gennem elnettet. Den 1. oktober træder vores vintertariffer igen i kraft, hvilket er ensbetydende med højere priser det kommende halve år.

Fra den 1. oktober giver det endnu mere mening at tænke over, hvornår elbilen skal lade derhjemme, og om det er en mulighed at sætte tørretumbler og vaskemaskine til at køre om natten. Det skyldes, at vintertarifferne igen træder kraft hos de østdanske netselskaber Cerius-Radius.

Skiftet til vintertariffer er en del af det løbende rul i de danske netselskabers fælles tarifmodel. Vintertarifferne løber således indtil udgangen af marts, hvorefter sommertarifferne igen vil tage over.

Netselskabernes tarifmodel er skruet sådan sammen, at forbrugernes tariffer afspejler elnettets belastning både i løbet af døgnet og året. Det er nemlig belastningen, der dikterer behovet for at udbygge elnettet. Derfor er priserne højere om vinteren, hvor forbruget er størst, fortæller Cäthe Bay-Smidt, funktionschef i Cerius-Radius.

”Den 1. oktober er hvert år ensbetydende med et prishop for elkunderne, og det betyder, at der er penge at spare, hvis man formår at flytte noget af sit forbrug væk fra de dyre timer – særligt mellem kl. 17.00 og 21.00. At ændre sine elvaner kræver tilvænning, men vi kan se, at rigtig mange kunder er gode til at rykke rundt på deres forbrug.”

Spar én krone pr. kilowatttime ved at flytte forbrug

Der er rundt regnet én krone at spare på elregningen i vintermånederne for hver kilowatttime, man formår at flytte væk fra timerne sidst på eftermiddagen og først på aftenen, forklarer Cäthe Bay-Smidt.

”Hvis vi alle holder fast i de gode elvaner og udjævner vores strømforbrug til alle døgnets timer, så bliver behovet for omkostningsfulde udbygninger af elnettet mindre, og den grønne omstilling bliver dermed billigere. Det betyder også, at vi som netselskaber kan prioritere vores kræfter på at udbygge nettet, hvor udviklingen går stærkest,” siger hun.

Cerius-Radius’ tariffer toppede i februar 2023, men netselskaberne har sænket priserne fire gange siden da. På toppen kostede det ca. 2,00 kr. pr. kWh. i timerne mellem kl. 17 og 21, men denne vinter skal forbrugerne betale ca. 1,10-1,20 kr. pr. kWh i tarif i samme tidsrum i Østdanmark.

Der er ikke sammenhæng mellem netselskabernes opkrævning af tariffer og statens elafgift. Tarifmodellen kører således videre uafhængigt af, hvorvidt man politisk måtte beslutte en midlertidig sænkelse af elafgiften.

 

Om tarifferne 

Tarifferne går til administration, drift, vedligehold, reinvestering og udbygning af elnettet. Desuden bruger netselskaberne tarifferne til at betale for det uundgåelige tab, der er ved transport af strøm gennem kablerne.

Cerius-Radius’ vintertariffer løber fra oktober til og med marts, hvorefter de igen erstattes af de lavere sommertariffer. Priserne nævnt i teksten gælder for C-kunder, som omfatter størstedelen af privatkunderne samt mindre erhvervskunder i Østdanmark.

 

Sommer- og vintertariffer hos Cerius

Aktuelle priser Lavlast Højlast Spidslast
(øre/kWh)
Vintertarif (oktober – marts) 13,31 39,92 119,77
Sommertarif (april – september) 13,31 19,96 51,90

Priserne gælder for C-kunder, som omfatter størstedelen af privatkunderne samt mindre erhvervskunder. Tarifferne er angivet inkl. moms, pris i øre pr. kWh.

Du kan altid se vores gældende priser her.

 

Seneste nyheder

1. oktober træder vores vintertariffer igen i kraft

Det seneste halve år har elkunderne i Østdanmark nydt godt af lave tariffer, som er prisen for fragt af strøm gennem elnettet. Den 1. oktober træder vintertarifferne igen i kraft, hvilket er ensbetydende med højere priser det kommende halve år.

Cerius får ny bestyrelsesleder

Kristoffer Böttzauw bliver ny bestyrelsesleder for netselskaberne Cerius og Radius Elnet samt driftsselskabet Nexel den 1. oktober 2025. Nuværende bestyrelsesleder Knud Pedersen har efter en lang og flot karriere valgt at gå på pension.