Det er ikke kun elafgiften, der forsvandt 1. januar. Tarifferne blev også ændret, og det har betydning for både private, virksomheder og kommuner med solceller på tagene, skriver Cerius-Radius.
Af Cäthe Bay-Smidt, funktionschef hos Cerius-Radius
Når professionelle aktører skal beslutte, hvorvidt deres ejendomme eller virksomheder skal have tilknyttet for eksempel solcelleanlæg, spiller økonomien naturligvis en central rolle.
Business casen afhænger både af, hvorvidt kunden kan spare noget på elafgiften, hvordan den rene elpris ser ud, og om det kan betale sig i forhold til udgifterne til eldistribution.
Fra 1. januar 2026 blev elafgiften sænket til EU’s minimumssats, men der skete også ændringer i udgifterne til eldistribution.
Landets netselskaber og Green Power Denmark har nemlig fået godkendt en branchemodel, hvor rådighedsbetalingen og rådighedstariferingen udfases.
Tidligere har netselskaberne opkrævet rådighedsbetaling og rådighedstariffer fra kunder, når de brugte egenproduceret strøm fra for eksempel solcelleanlæg.
Udgifterne afspejlede netselskabernes omkostninger forbundet med, at kunderne har elnettet til rådighed – selv i perioder, hvor de ikke havde behov for det.
En splinterny omkostningsfordeling
Den nye branchemodel har til hensigt at sikre, at alle egenproducenters omkostninger til elnettet svarer til de omkostninger, som de giver anledning til.
For kunder tilsluttet 10 kV-nettet og med et anlæg på mindst 50 kW betyder ændringerne, at de får en helt ny prismodel.
I stedet for rådighedstarifering bliver deres udgifter til elnettet fremadrettet et miks af tidsdifferentierede tariffer (én fjerdedel) og effektbetaling (tre fjerdedele). Det betyder, at de får et stærkt prisincitament til at minimere deres maksimale effekttræk og udjævne forbruget så meget som muligt. Ændringernes betydning for disse kunders elregninger afhænger således af deres forbrugs- og produktionsmønstre.
Der er også ændringer for kunder i lavspændingsnettet med solcelleanlæg over 30 kW. Det kan være boligselskaber, mellemstore erhvervskunder og lignende. I den nye omkostningsfordeling for egenproducenter vil kunder med anlæg mellem 31-49 kW opleve en højere pris end tidligere, da det er blevet vurderet, at de giver anledning til flere omkostninger, end disse kunder hidtil har været tariferet for. Kunder med anlæg på mindst 50 kW vil også blive ramt af dette, men de vil i gennemsnit betale det samme som før.
Disse kunders udgifter til elnettet fremover blive beregnet ud fra størrelsen på produktionsanlægget. De første 30 kW skal kunderne ikke betale for. Et anlæg på 40 kW vil således skulle betale for 10 kW gange med en enhedspris, som afhænger af, om kunden er tilsluttet elnettet som C- eller B-lav-kunde.
God nyhed for privatkunder…
For alle privatkunder og små erhvervsdrivende med solcelleanlæg på 30 kW eller mindre betyder ændringerne, at de fremover ikke skal betale for at have elnettet til rådighed, når de selv producerer strøm og samtidig forbruger den – Cerius-Radius’ forsyningsområde drejer det sig om cirka 50.000 solcelleejere.
Betalingen fra de mindste kunder afskaffes, da branchen og Green Power Denmark har vurderet, at denne udgift er indeholdt i tarifmodellens tidsdifferentiering for kunder med anlæg under 10 kW.
Og samtidig tilsiger EU-lovgivning ifølge Forsyningstilsynets vurdering, at det fremadrettet ikke er tilladt at tarifere kunder med anlæg på 30 kW eller derunder.
… Men ikke for alle
Kort fortalt er disse ændringer en god nyhed for nogle, andre skal betale lidt mere og kunderne med de største anlæg får et ændret prisincitament.
Det er selvfølgelig en træls besked for dem, der får en højere regning, men som regulerede virksomheder er det netselskabernes ansvar, at alle kunders tariffer er omkostningsægte, ikke-diskriminerende og gennemsigtige.
Det er en kompliceret opgave i disse år, hvor der sker rigtig mange forandringer i vores energisystem.
Omkostningerne bliver fordelt på en ny måde, men ændringerne er ikke ensbetydende med højere indtægter til netselskaberne. Vi har heller ikke set de sidste ændringer af vores prisstruktur.
Det er noget, vi hele tiden arbejder med. De seneste år har vi blandt andet indført Tarifmodel 3.0 og effektbetaling for store kunder.
Nu afskaffer netselskaberne så rådighedsbetaling samt rådighedstarifferne, og vi vil fortsætte med at have et kritisk blik på, om vores priser afspejler kundernes udgifter til elnettet.
Vi skal nemlig hele tiden sikre, at vores produkter og tariffer understøtter en fair elektrificering af samfundet.