Af Agga Hjortkjær, funktionschef i Cerius-Radius & medlem af regeringens NEKST om Hurtigere udbygning af elnettet. Debatindlægget er bragt her.
Op til sommerferien var Altinget værter for en vigtig debat om hastigheden i elektrificeringen af vores samfund. For klimaet og den geopolitiske situation kalder på en forandring af vores energisystem, og det kan kun gå for langsomt.
Erik Østergaard, adm. direktør i DTL Danske Vognmænd, efterlyser i sit indlæg, at netselskaberne er mere opsøgende i dialogen og kortlægger kundernes behov samt ”mærker pulsen i udviklingen”, når elnettet skal udbygges til fremtidens efterspørgsel.
Vi kan ikke være mere enige. Det er præcis den dialog, vi har brug for. I Cerius-Radius har vi derfor et helt team, der har fokus på den opsøgende kundedialog. Og de er allerede i dialog med både konsulenter i DTL og de store aktører i transportsektoren, ligesom vi har den løbende dialog med fjernvarmeværker, VE-operatører, den tunge industri m.fl.
Det er dog vigtigt, at denne dialog ikke bliver afsporet ved at handle om ”servicekrav til tilslutningernes hastighed”, som Erik Østergaard efterlyser. Hver eneste tilslutning er individuel og afhænger af kunden, hvor stort effektbehov der efterspørges, samspillet med myndighederne og nettets beskaffenhed der, hvor kunden ønsker at blive tilsluttet.
Læg hånden på kogepladen
Når det er sagt, så kan vi som netselskab ikke lave millioninvesteringer i udbygningen af elnettet alene på baggrund af ”pulsen i udviklingen”. Her er det vigtigt at skelne mellem den generelle elnetudbygning, som vi i disse år er i fuld gang med for at kunne håndtere behovet i et elektrificeret samfund med flere elbiler og individuelle varmepumper, og så de elnetudbygninger, der skal servicere store kunder på specifikke geografiske lokationer.
Det første bygger vi på baggrund af prognoser og analyser, mens det sidste kun kan bygges, når vi ved, hvor og hvor meget eleffekt den store kunde skal bruge. Det nytter ikke noget, at vi bruger mange millioner kroner på at forstærke nettet til de store effektbehov i den ene ende af byen, hvis behovet ender med at være i den anden ende af byen. Derfor skal kunden starte dialogen med netselskabet tidligt og lægge hånden på kogepladen, før vi bygger de anlæg, der skal sikre dem deres forsyning.
Det er således ikke lovgivningen, der står i vejen for, at vi går i gang, som Karsten Lauritzen, adm. direktør i DI Transport, ellers skriver i sit indlæg. Det er i højere grad kundernes afklaring og endelige bestilling af tilslutning.
For i Cerius-Radius bygger vi kollektive elnet til alle, der har behov for det i vores forsyningsområde. Vi forvalter økonomien forsvarligt, vi lukker aldrig ordrebøgerne, og vi kommer til at investere præcis det beløb i elnettet, som vi efter bedste evne vurderer, der er behov for. Derfor er det også misforstået, når Rådet for Grøn Omstilling betvivler vores investeringsvillighed.
Lige nu forventer vi at investere langt over 2 mia. kr. om året i udbygninger af elnettet frem mod 2030. For få år siden var de årlige investeringer på under 1 mia. kr. Viser det sig, at behovet bliver større end det, så kommer vi til at afsætte flere penge. Så finansiering er ikke et benspænd for at komme i mål med denne bundne opgave. Men det ville være økonomisk uforsvarligt at lave massive opgraderinger overalt i nettet uden dokumentation for, at behovet er der de givne steder. I sidste ende ville vi dermed overvælte unødvendige omkostninger på alle kunderne i vores forsyningsområde. Og vi ville risikere at bruge de eftertragtede ressourcer i form af komponenter såvel som gravefolk, elteknisk personale og netplanlæggere forkert. Der er ikke ubegrænsede ressourcer disse år, så vi skal bruge dem intelligent.
Gearet til fremtiden
I Cerius-Radius kigger vi hele tiden på vores egne arbejdsgange og processer, og der er bestemt rum for forbedring. Vi er enige med Jeppe Hartmann, politisk chef i Drivkraft Danmark, i, at kunden skal være i centrum, og det gælder i alle de 40.000-50.000 sager, som vi løser om året. Ingen vinder ved træge processer. Der bærer vi en stor del af ansvaret, og det vil vi ikke løbe fra, men vi er afhængige af et godt samspil med de øvrige involverede parter.
Kunden skal være så tidligt ude som muligt og være præcis i forhold til sit effektbehov og lokationen for tilslutningen, kundens rådgiver skal yde en professionel assistance, kommunen skal være effektiv i sin sagsbehandling, og så skal vi i netselskaberne være udførende i et højt tempo.
Virkeligheden er, at der ikke er modstandere i sagerne om nettilslutning. Vi har absolut ingen interesse i at forhale tilslutninger eller undlade at investere efter samfundets behov. Derfor handler det om, at vi alle løber stafetten, så vi så hurtigt som muligt kan krydse målstregen.