OBS! Vi har haft en teknisk fejl i perioden fra 26. november til 9. december. Hvis du har udfyldt en af vores formularer i denne periode, har vi desværre ikke modtaget din indtastning. Fejlen er nu løst, og det er derfor vigtigt, at du foretager en ny indtastning, så vi får de rette oplysninger om din sag ind i vores system. Vi beklager det besvær, fejlen måtte medføre.

Tilslutning: Sådan er processen

Her kan du som kunde, projektudvikler, rådgiver eller elinstallatør finde information om processen for tilslutning til elnettet. Se også hvordan du kontakter os, hvis du har spørgsmål eller vil starte en ny tilslutning.

Som elnetselskab har vi ansvaret for at tilslutte kunder i vores forsyningsområde. Det er også os, der sikrer, at elnettet i vores område har eller får kapacitet til, at kunderne kan blive tilsluttet på en måde, der matcher deres behov. Er du i tvivl, om dit anlæg skal tilsluttes i vores forsyningsområde, kan du tjekke det på Find dit netselskab.

Opgaven med at tilslutte en kunde kan variere meget i omfang og kompleksitet, og derfor kan tilslutningstiden være meget forskellig. Tilslutninger kan opdeles i tre overordnede grupper: små, mellemstore og store tilslutninger. Læs mere om tilslutningsgrupperne nedenfor.

Vær opmærksom på, at du skal betale tilslutningsbidrag for at blive tilsluttet til elnettet. Se de gældende tilslutningsbidrag her.

Tilslutningsgrupper: Hvilket niveau skal du tilsluttes på?

Processen for en tilslutning afhænger af størrelsen på dit tilslutningsbehov og omfanget af det elnet, der skal etableres.

I Cerius opdeler vi tilslutninger i tre tilslutningsgrupper, afhængigt af størrelsen på dit tilslutningsbehov og omfanget af det elnet, der skal etableres. De tre tilslutningsgrupper medfører forskellige opgaver hos os og har derfor hver deres tilslutningsproces, hvor det bl.a. varierer, hvordan du skal kontakte os.

De tre tilslutningsgrupper er:

  • Små tilslutninger ca. til og med 125 kW
  • Mellemstore tilslutninger ca. til og med 5 MW
  • Store tilslutninger større end 5 MW

Størrelserne er vejledende og dækker de fleste tilslutninger. Tilslutninger kan dog blive placeret i en anden tilslutningsgruppe efter dialog med os.