Tilslutningsbestemmelser

Gældende fra 1. januar 2024

Tilslutningsbestemmelserne er blevet opdateret med en præcisering af bestemmelserne om placering af elanlæg på kundens ejendom.

Cerius’ bestemmelser for tilslutning til- og brug af vores distributionsnet er opdelt i fire dele:

Del 1: Generelle bestemmelser om:

  • Aftaleforholdet mellem kunden og netselskabet
  • Ansvarsfordeling
  • Behandling af personoplysninger
  • Kundeklager med videre.

Del 2: Bestemmelser om:

  • Elinstallationer hos forbrugeren
  • Måling og aflæsning af kundens elforbrug
  • Netselskabets adgang til elinstallationer og elanlæg på kundens ejendom
  • Afbrydelse og genåbning af strøm med videre.

Del 3: Indeholder bestemmelser om:

  • Tilslutning til distributionsnettet
  • Ændringer i nettilslutningen
  • Forsyning af andre kunder via elanlæg på kundens ejendom
  • Betaling af tilslutningsbidrag med videre.

Del 4: Indeholder bestemmelser om:

  • Krav til produktionsanlægs drift
  • Netselskabets regulering af produktionsanlæg
  • Overvågning af overholdelse af tekniske betingelser mv. ved produktion

Standardaftale mellem netselskab og elleverandør - Standardaftale og servicevilkår

Her finder du Dansk Energis standardaftale mellem Netselskab og Elleverandør om brug af distributionsnettet samt servicevilkår.

Pr. 1. november 2021 er der kommet ny version af Dansk Energis Standardaftale og Servicevilkår. Du kan finde de nye versioner her.

Download standardaftalen

Download bilag til aftalen om vilkår for serviceniveauet mellem Netselskab og Elleverandør

Elkvalitet: Væsentlige og uacceptable forstyrrelser

Både forbrugsanlæg og produktionsanlæg skal opfylde de til enhver tid gældende Tilslutningsbestemmelser.

Cerius er efter Tilslutningsbestemmelserne og tekniske betingelser i øvrigt forpligtet til at opretholde en tilfredsstillende elkvalitet og skal sikre, at kunder og producenter ikke forårsager væsentlige eller uacceptable forstyrrelser på nettet.

Hvis en kundes elinstallationer eller elektriske apparater forårsager væsentlige eller uacceptable forstyrrelser på nettet, har kunden pligt til selv at afhjælpe eller betale netselskabets omkostninger til afhjælpning. Cerius kan foretage målinger for at sikre, at kunder og producenter ikke forårsager forstyrrelser.

Cerius henholder sig til branchens vejledninger for nettilslutning af forbrugsinstallationer og produktionsanlæg, som kan findes på Green Power Denmarks hjemmeside: Tekniske krav og vejledninger – Forbrug og Tekniske krav og vejledninger – Produktion

Find også information om elkvalitet og spændingsdyk hos Green Power Denmark.