Driftinformation:
*Compositions.Header.ServiceUnavailable*

Indberet en anonym mistanke om overtrædelser via vores whistleblowerordning

I Cerius ønsker vi, at mistanke om alvorlige overtrædelser af gældende lovgivning og uetisk adfærd, bliver undersøgt grundigt. Det er baggrunden for vores whistleblowerordning. Vores whistleblowerordning giver mulighed for, at du anonymt kan indberette overtrædelser af lovgivning eller mistænkelige hændelser, som sker i regi af Cerius A/S. Ordningen varetages af et eksternt advokatfirma.

For at kunne anmelde til whistleblowerordningen skal anmeldelsen vedrøre følgende forhold (eller mistanke herom):

  • Alvorlige overtrædelser af den til enhver tid gældende lovgivning i forhold til økonomisk kriminalitet, herunder men ikke begrænset til underslæb, svig, bestikkelse, korruption, tyveri, krænkelser af konkurrenceretten, bedrageri og dokumentfalsk, samt bistand til tredjemand i sådanne adfærd
  • Alvorlige brud på arbejdssikkerheden
  • Alvorlige forhold vedrørende diskrimination, vold og chikane
  • Alvorlige miljømæssige forbrydelser.

Herudover kan enhver overtrædelse af hvidvaskloven eller lov om forbrugslånsvirksomhed anmeldes, hvilket f.eks. kan være overtrædelse af regler om:

  • Manglende dokumentation for reelle ejere
  • Mistanke om transaktion med stråmand (kan ikke redegøre for hvor midlerne kommer fra)
  • Usædvanlig transaktion, herunder handel med usædvanlige aktiver
  • Mistanke om proforma transaktion
  • Mistanke om terrorfinansieret virksomhed
  • Formodning om manglende ageren i forbindelse med politisk eksponeret person eller dennes familie
  • Andre forhold, der kan lede til mistanke om hvidvask eller overtrædelse af lov om forbrugslånsvirksomhed.

Whistleblowerordningen må ikke benyttes til bevidst falske anklager mod personer, og der må i det hele taget ikke indberettes bevidst usande oplysninger.

Du vælger selv, om du vil anføre dit navn i indberetningen. Uanset om du gør det eller ej, beder vi dig om at oprette en sikker postbox ifm. indberetningen. Det gør det sikrere og nemmere at kommunikere med os. Postboxen oprettes nemt indeni systemet.

Systemet sikrer, at indberetningen i første omgang bliver sendt til et eksternt advokatfirma, som Cerius har indgået et samarbejde om whistleblowerordningen med. De vurderer indledningsvist sagen, herunder hvor alvorligt den er og sender den så videre til vores interne whistlebloweransvarlige.

Alle indberetninger bliver behandlet strengt fortroligt. Du kan finde flere oplysninger herom under menupunktet "Privatlivspolitik" ovenfor.

Hvad kan indberettes?

I whistleblower-systemet kan du indberette alvorlige forhold som for eksempel bestikkelse, afpresning, underslæb, tyveri, regnskabsmanipulation, chikane mv.

Forhold som utilfredshed med ansættelsesvilkår, generelle retningslinjer mv. skal ikke indberettes her, men skal i stedet håndteres gennem de normale kanaler, som er via nærmeste eller øverste leder.

Anonymitet

Hvis du vil sikre dig fuld anonymitet, skal du være opmærksom på følgende:

  • Undlad at indberette fra en PC, der er udleveret af Cerius
  • Benyt ikke en PC, der er opkoblet på virksomhedens netværk/intranet.
  • Tilgå whistleblower-systemet direkte ved at kopiere eller skrive URL-adressen over i en internet-browser i stedet for at klikke på et link.
  • Lad være med at skrive dine egne personlige oplysninger, som kan gøre det nemt at identificere dig.

Opret en postbox

Når du laver indberetningen, har du mulighed for at vælge, om du vil give yderligere oplysninger ved den videre undersøgelse af sagen. For at kunne supplere med oplysninger skal du oprette en sikker postbox. Det gøres indeni systemet. Vi anbefaler dig at oprette en postbox, da det gør det sikrere og nemmere at kommunikere herigennem. Når du opretter postboxen, får du tildelt et sagsnummer, og du vælger selv et password. Du bruger disse, når du logger ind i postboxen for at se, om der er stillet spørgsmål til dig.

Vi anbefaler, at du stiller dig til rådighed mht. at give eventuelle supplerende oplysninger, da vi og/eller vores eksterne advokat Kromann Reumert måske ikke kan færdigbehandle sagen uden disse oplysninger fra dig.

Al kommunikation foregår naturligvis anonymt, hvis du ønsker det.

Læs om whistleblower-ordningen her, hvor der også kan indsendes indberetninger

Kontakt os

70 29 20 24

Man-fre kl. 07.00-15.00
(Lukket på alle helligdage)

info@cerius.dk


Cerius

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge
CVR-nummer 28 11 32 85

Cookiepolitik | Politiker | Whistleblowerordning

© Cerius 2019