Sjællandske elnetselskaber opruster

Elnettet er kritisk infrastruktur og en krumtap i den grønne omstilling. Nu henter de sjællandske elnetselskaber Cerius og Radius to stærke profiler til bestyrelserne. De skal være med til at ruste elnettet til at klare de nye store udfordringer.

Uden strøm ingen elbiler, ingen skole, intet internet. Elnettet på Sjælland spiller en afgørende rolle i både nutidens og fremtidens grønnere samfund.

  • Elnettet skal ikke længere bare kunne transportere strøm fra punkt A til punkt B, konstaterer bestyrelsesformand Knud Pedersen, og fremhæver to særlige udfordringer:
  • Den ene handler om at tilslutte et stigende antal produktionsanlæg i form af solcelleparker og vindmøller til elnettet. Det er helt afgørende for klimaet, at vi kan få den grønne strøm ind i elsystemet og udfaset den fossil energi, fortæller han og fortsætter:
  • Den anden handler om at få et langt mere interaktivt og digitaliseret samspil mellem elnettet og producenter og forbrugere af strøm. Herigennem kan vi sikre, at udbygningen af nettet til håndteringen af den grønne omstilling bliver så effektiv og billig som muligt for de danske husholdninger og virksomheder.

Cerius & Radius driver, vedligeholder og udvikler 43.000 kilometer elnet på Sjælland og øerne og transporterer omkring 40% af det samlede danskestrømforbrug til private og erhvervsliv.

Vi står overfor en spændende, men også kæmpestor opgave med at løfte vores ansvar for at facilitere den grønne omstilling gennem udvikling af et fremtidssikret og effektivt elnet. Vi har brug for en fælles forståelse af, at politiske og regulatoriske rammebetingelser skal udvikles og tilpasses fremdriften i den grønne omstilling. Derfor har vi hentet særlig ekspertise fra andre, men beslægtede brancher. Det ruster os til det parløb, vi skal have med myndigheder, energiproducenter og energiaftagere, for sammen at nå i mål med den grønne omstilling.

Ind i bestyrelsen træder Hanne Christensen, CEO i Force Technology og tidligere direktør i Rambøll samt Søren Eriksen, CEO i Viegand Maagøe og tidligere direktør i DSB.
De skal begge bidrage med deres særlige viden om at udvikle og drive kritisk infrastruktur og udnytte digitalisering til at fremme den grønne omstilling.

Søren Eriksen ser frem til at sætte yderligere skub i den grønne omstilling:

“Elnettet er solidt, det er drevet økonomisk ansvarligt og vi har en forsyningssikkerhed i verdensklasse. Men i takt med, at den grønne omstilling skrider frem, skal elnettet håndtere stadig mere komplekse forhold. Jeg er glad for at kunne bidrage med mine kompetencer og erfaringer inden for kritisk infrastruktur.”

Hanne Christensen supplerer:

“De krav, den grønne omstilling stiller til elnettet gør, at vi skal tænke langsigtet samtidig med at vi sætter yderligere skub i de intelligente og datadrevne løsninger, der er med til fortsat at gøre elnettet i stand til at håndtere både stigende produktion af vedvarende energi og stigende forbrug.”

Seneste nyheder

Skal det være andesteg eller opladt elbil juleaften?

Højtid på strøm: Hos de to store sjællandske elnetselskaber, Cerius og Radius, er man klar til årets højdespring i strømforbrug, der traditionelt falder den 24. december klokken 17.00 til 18.00. Men kan elnettet blive ved at følge med højtidens øgede belastning, når antallet af elbiler og varmepumper stiger? Stigningen i forbruget svarer til, at der en almindelig decemberaften ville være lys i ekstra 35,6 millioner lyskæder eller tændt for yderligere 266.000 køkkenovne – en stigning på omkring 28 procent.

Læs mere