Skal det være andesteg eller opladt elbil juleaften?

Højtid på strøm: Hos de to store sjællandske elnetselskaber, Cerius og Radius, er man klar til årets højdespring i strømforbrug, der traditionelt falder den 24. december klokken 17.00 til 18.00. Men kan Højtid på strøm: Hos de to store sjællandske elnetselskaber, Cerius og Radius, er man klar til årets højdespring i strømforbrug, der traditionelt falder den 24. december klokken 17.00 til 18.00. Men kan elnettet blive ved at følge med højtidens øgede belastning, når antallet af elbiler og varmepumper stiger? Stigningen i forbruget svarer til, at der en almindelig decemberaften ville være lys i ekstra 35,6 millioner lyskæder eller tændt for yderligere 266.000 køkkenovne – en stigning på omkring 28 procent.

[På Sjælland er den procentvise stigning i strømforbruget den 24.12 størst i Dragør (37,75 procent) og [På Sjælland er den procentvise stigning i strømforbruget den 24.12 størst i Dragør (37,75 procent) og mindst i København (14,5 procent). Se tabel nederst i denne meddelelse]

Gik du og troede, at du og din familie var noget helt for jer selv? Måske på nogle punkter, men når det kommer til strømforbruget omkring jul og nytår, så ligner vi overraskende meget hinanden på tværs af geografi og by og land. Om du bor i Rørvig eller Rødby, så er det nærmest på klokkeslæt, at vi alle sætter juleanden i ovnen og steger nytårstorsken.

De to elnetselskaber, Cerius og Radius, der driver det meste af elnettet på Sjælland og transporterer strøm ud til godt 2,5 millioner danskere, sender juleaften i timen mellem 17 og 18 cirka 800.000 kilowatttimer ud til de private husholdninger, hvilket sammenlignet med en almindelig decemberaften svarer til, at der ville være lys i ekstra 35,6 millioner julelyskæder eller tændt for yderligere 266.000 køkkenovne – en stigning på omkring 28 procent.

Det og meget mere kan man se, hvis man dykker ned i forbrugstallene hos Cerius og Radius, fortæller administrerende direktør hos de to elnetselskaber, Jens Fossar Madsen.

Ændrer Corona mønstret i år og overtager nytårsaften førstepladsen?
”Vores færden og adfærd aflæses i vores strømdata. Hvert år kan vi fx se, at i julen forlader de unge storbyerne, og man samles i stedet hele familien ude i parcelhuskvartererne eller sommerhusområderne. Til gengæld er det lige så tydeligt, at alle de unge er tilbage i storbyernes etageejendomme, når nytåret skal skydes ind. På landet og i parcelhusområderne fastholder juleaften pladsen som topscorer, men faktisk ser det ud til, at flere komfurer i København er i gang den 31. december end juleaften. Om nytåret i år slår julen af pinden og bliver aftenen med højst strømforbrug 2021 bliver en kamp mellem by og land”, spår Jens Fossar Madsen og fortsætter:

”Set ud over vores geografi, så var det tydeligt, at den anden Corona-nedlukning i slutningen af 2020 påvirkede højtidens strømforbrug. Vi så kraftigt stigende forbrug i Odsherred og Nordsjælland op mod jul sidste år, og modsat tidligere år begyndte stigningen allerede flere uger før jul. Noget tydede på, at københavnerne rykkede elbiler og hjemmearbejde ud i sommerhusene og blev der til et stykke ind i januar. Det var også tydeligt at se, at der var flere komfurer i gang både jule- og nytårsaften sidste år, hvilket formentlig også var et udtryk for, at mange holdt fest men kun med den nærmeste familie, og derfor var der flere ovne om at stege juleænderne og nytårstorskene. Mon ikke vi, med Corona på fremmarch igen, vil se samme billede i år?”

Mørklægger elbilerne landet efter Disney’s Juleshow?
Med den grønne omstilling på fremmarch er vores samfund i disse år ved at blive mere elektrificeret. I takt med at salget af elbiler stiger markant, og flere investerer i varmepumper, begynder en del at blive bekymrede for, om elnettet kan følge med den øgede belastning, eller om det bryder sammen og mørklægger hele byer, når tilstrækkeligt mange sætter stikket i elbilladerne samtidig.

Direktøren hos Cerius og Radius forsikrer, at elnettet kan håndtere det øgede forbrug, men maner også til eftertanke:

”Vi har i dag et solidt og veludbygget elnet, som bliver godt vedligeholdt og løbende tilpasset både byudvikling og det øgede strømforbrug, som elbiler og varmepumper giver. Det bliver dog unødigt dyrt samfundsmæssigt, hvis vi skal blive ved med at udbygge elnettet til at håndtere et sammenklumpet elforbrug – altså hvis alle lader deres elbiler op klokken 17 samtidig med, at de tænder for komfurerne og sætter vaskemaskinerne over. Derfor er det vigtigt for både samfundsøkonomien og i sidste ende kundernes pengepung, at vi alle – efterhånden som vi køber elbiler, varmepumper og øvrige strømkrævende apparater – tænker over vores adfærd og flytter en del af strømforbruget, så vi fx først oplader vores elbiler om natten,” lyder det fra Jens Fossar Madsen, der runder af med en opfordring:

”Vi elnetselskaber skal i de kommende år gøre endnu mere for at få vores kunder med på det mindset, og det gælder ikke mindst juleaften, hvor nettet er allermest belastet. Så giv gerne ladestanderen fri jule- og nytårsaftensdag, og lad i stedet elbilen op dagen efter, hvor alle slapper af og spiser rester”. 

KommunePct Stigning juleaften vs hverdag
Dragør37.75
Brøndby37.60
Helsingør36.90
Tårnby35.80
Hørsholm33.75
Albertslund33.70
Furesø33.60
Ishøj32.90
Allerød32.80
Fredensborg32.75
Ballerup31.35
Slagelse30.75
Solrød30.10
Greve30.05
Ukendt29.20
Halsnæs28.90
Lolland28.90
Høje-Taastrup28.90
Køge28.85
Gladsaxe28.45
Rudersdal28.35
Stevns28.25
Rødovre28.15
Odsherred28.00
Næstved27.90
Glostrup27.85
Sorø27.75
Frederikssund27.75
Hvidovre27.65
Herlev27.45
Gribskov27.35
Vallensbæk27.25
Gentofte27.00
Kalundborg26.35
Guldborgsund25.85
Vordingborg25.85
Lyngby-Taarbæk24.95
Egedal24.80
Frederiksberg24.50
Holbæk24.00
Ringsted23.95
Lejre23.50
Faxe23.10
Roskilde22.50
Hillerød19.30
København14.95

Seneste nyheder

Østdanske elbilister sparer mange penge på ændrede ladevaner

Antallet af elbiler har taget fart, men der er stor forskel på, hvornår ejerne lader, og hvad de betaler for det. En analyse fra de østdanske netselskaber, Cerius-Radius, viser, at elbilisterne har ændret deres ladevaner og flyttet meget opladning til om natten, hvilket resulterer i lavere elregninger.

Læs mere